Grundlaget for den sene vikingetids rige og internationalt orienterede samfund var skibene. Tidens dygtigste håndværkere var beskæftiget med byggeri af skibe og både, og mange ressourcer blev tilført skibsbyggerierne. Skibsbyggeriet var et center for innovation og i kraft af produkterne – skibene – blev ny viden erhvervet. Skibsbyggeriet og samfundet generelt var dialektisk forbundet. Samfundsændringer påvirkede skibsbygningen og skibsbygningen påvirkede samfundets øvrige arkitektur og håndværksmæssige kunnen.
Allerede i begyndelsen af vikingetiden blomstrede handlen, hvilket blandet andet medførte et system af faste fjernhandelsruter. Handelsvarerne blev primært transporteret via søvejen, og den fartøjsspecialisering, der fandt sted omkring år 900 e. Kr., muliggjorde at store mængder af last kunne transporteres over lange afstande.
Et helt uundværligt element i en blomstrende fjernhandel er, at de handlende kan garanteres en rimelig sikkerhed for, at de kan nå frem med deres varer til det sted, hvor handlen skal foregå, og at varerne kan handles i et system forstået og accepteret af de involverede i handlen. Hvis de handlende skal vende tilbage til samme handelssted i en regelmæssig frekvens, bør regler og struktur være til stede.
For at kunne garantere en rimelig sikkerhed for de handlende, har en både fysisk og psykisk tilstedeværelse af magt været nødvendig, og dette både til lands og til vands. Det maritimt orienterede danske kongerige i den sene del af vikingetiden må forventes, at have haft et ønske om, at etablere et vel organiseret og ressourcestærkt militær, og det er dette militærs sømagt, der er emnet for dette projekt.
Fokus vil være på den maritime del af den militære organisation, men det er tvivlsomt om den sene vikingetids sømilitær kan studeres adskilt fra den militære organisation generelt. I større eller mindre grad har land- og sømilitæret formentlig været indvævet i hinanden, ligesom samfundets øvrige overordnede organisations strukturer, såsom kirken, samt samfundets individuelle aktører, alle har været forbundet i dialektiske forhold.
Projektets målsætning er at sandsynliggøre, hvordan krigsskibene i den sene vikingetid blev bygget og brugt i Danmark. Hvilke mentale værktøjer har underbygget og formet den militære organisation, hvilke institutionelle love og regler har formet og begrænset den militære udformning, hvordan har den militære organisation været organiseret, og hvilke ressourcer har været tilgængelige og hvilke har været fremskaffet og benyttet?
Helt grundlæggende for vikingetidens militære organisation er krigsskibet. Afhandlingen vil derfor tage udgangspunkt i dette, og analysen og diskussion vil kredse om de følgende fire problemstillinger:
1) Hvor stort var materialebehovet og hvor stor var den fornødne arbejdskraft for at kunne bygge, vedligeholde og anvende krigsskibene?
2) Hvilken specialisering krævede det af skibsbyggerne og de andre håndværkere, der var involveret i bygningen og vedligeholdelsen af krigsskibene?
4) Hvordan har samfundet fremskaffet materialerne og arbejdskraften?
5) Hvordan har samfundet organiseret sig for at kunne muliggøre bygningen og brugen af krigsskibene?
Projektet vil arbejde med adskildte analyser, i en formentlig helt igennem etisk opdeling, af den sømilitære organisation, og for at balancere dette metodiske greb, for at transformere analysen til en meningsgivende diskussion om min afhandlings emne, vil de enkelte analysers resultater blive diskuteret samlet. Dette i en erkendelse af den dialektiske interaktion, der er mellem helheden og dens dele.
Arbejdet vil gå fra det almene til det specifikke, i en erkendelse af at den omvendte vej, dvs. fra det specifikke til den almene, formentlig ikke er mulig.
Morten Ravn
