PhD-projektet er afsluttet. Ny hjemmeside

Efter lidt mindre end tre år blev mit PhD projekt afsluttet, og den 2. maj 2014 forsvarede jeg afhandlingen. Midt i maj 2014 blev jeg tildelt den akademiske grad. Denne blog er derfor ophørt, men jeg har en ny hjemmeside, som jeg håber du har lyst til at besøge: https://mortenravn.dk/

Nedenfor kan et dansk og engelsk resume af afhandlingen læses.

Bygning og brug af skibe til krigsførelse i 1000-tallets danske rige
Afhandlingen sandsynliggør ressourcemæssige, organisatoriske og operationelle aspekter i forbindelse med bygning og brug af skibe anvendt til krigsførelse i 1000-tallets danske rige.
Mange forskellige håndværk var involveret i skibsbygningen, og viden og kunnen blev udviklet og overført til næste generation via praksisfællesskaber. De anvendte ressourcer var nøje udvalgte, og flere var sandsynligvis manipulerede, for eksempel via afbarkning og stævning. Endvidere er det sandsynligt, at enkelte ressourcer blev reserveret til skibsbygning, og at snekkestednavnene i nogle tilfælde skal ses som et udtryk for dette.
Forskellige fartøjstyper deltog i de militære operationer og krigsflåderne havde vidt forskellige størrelser. De små krigsflåder kunne sandsynligvis bygges og vedligeholdes af en enkelt stormand eller konge, mens bygning og vedligeholdelse af de store krigsflåder udelukkende var mulig i kraft af sammenslutninger mellem stormænd og konge.
Om bord på fartøjerne har mandskab og skib indgået i et dialektisk samspil, hvor skibets design har formet besætningens organisation og kommunikation. Praksis om bord på langskibene medvirkede til at skabe en stærk og velfungerende kampenhed. Styrken i 1000-tallets skandinaviske krigsførelse var de hurtige og uventede angreb, og midlet til at føre denne taktik ud i livet var skibet og dets bevæbnede besætning.

The building and use of ships for warfare in 11th-century Denmark
This dissertation examines the building and use of ships for warfare in 11th-century Denmark. The subjects are addressed through detailed analyses of aspects related to resources, organisational structures and naval warfare.
Many crafts and craftsmen were involved in the building of ships. The transfer and utilisation of knowledge came about in a dialectic interaction between the participating individuals in a community of practice and the practice structure. The procurement of resources needed for Viking-Age shipbuilding required a considerable amount of experience, and some degree of forest cultivation seems likely. In some cases snekke place names may indicate wood resources reserved for shipbuilding.
Different types of ships were used in order to transport troops and war supplies. Not only were many different types of ships involved in naval transport, the size of the fleets were also diverse. Some fleets consisted of only a few ships, others of several hundred. A small war fleet was manageable for a single magnate or king. Establishing a large war fleet was only possible through collaboration between several magnates and a king.
Crew and ship interacted, and thus shaped each other. The organisation and communication among the crew on board a longship contributed to the creation of a coherent self-governed military unit. Hit and run tactics and plunder were the typical forms of warfare all over Europe in the 11th-century, and the Scandinavians mastered this tactic.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

En spændende konference om relationen mellem søfart og samfund

Mobility in a Maritime World

Nyt billede

 

Sådan beskriver arrangørerne konferencen:

“The 11th North Sea History Conference in Amsterdam. At the conference it will be discussed to what extent global, regional and local factors have shaped maritime labour in and around the North Sea region and what effect migration of seafarers had on the communities they left behind or joined.”

Det lyder spændende…

Mere info her:

www.northernseas.eu

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

OFFENTLIGT FORSVAR FOR PH.D.-AFHANDLING

image001

 

 

 

Morten Ravn

Bygning og brug af skibe til krigsførelse i 1000-tallets danske rige

Tid:                          Fredag d. 2. maj 2014, kl. 13 præcis.

Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis.

Sted:                        Det Humanistiske Fakultet – auditorium 22.0.11, KUA2

Bedømmelsesudvalget:

Lektor Kristina Winther-Jacobsen (formand), Københavns Universitet

Stabschef Björn Varenius, Statens Maritima Museer i Stockholm

Museumsinspektør, adjungeret Professor Lars Jørgensen, Nationalmuseet

Leder af forsvarshandlingen:

Institutleder Anders Holm Rasmussen, Københavns Universitet

Et antal eksemplarer af afhandlingen vil blive fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på Saxo-Instituttet (Saxo), Karen Blixens Vej 4, 2300 København S.

 

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

21. Maritimhistoriske Konference

nyt-billede

Så er det tid for den 21. Maritimhistoriske Konference. 

Konferencen er åben for alle maritimt interesserede, såvel amatører som professionelle forskere, der her får lejlighed til at fremlægge deres projekter og resultater, samt stifte kontakter og udveksle erfaringer.

Konferencen finder sted på Højskolen Østersøen i Aabenraa, hvorfra man kigger over Aabenraa Fjord. Desuden vil der blive arrangeret et besøg på Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa og på Kalvø, hvor vi bl.a. ser på bygningerne fra Jørgen Bruhns træskibsværft fra midten af 1800-tallet og hører fortællingen om skibenes rejser til hele verden.

Konferencen starter fredag, d. 25. april med indkvartering fra kl. 16 og afsluttes søndag, d. 27. april kl. 14 efter den sædvanlige admiralsforsamling.

Forslag til indlæg til konferencen (ca. 15 min.) bedes sendt til overinspektør Stefanie Robl Matzen (stro@museum-sonderjylland.dk) – senest d. 15. april. Hovedemnerne i år er ”Sønderjylland” og ”1. verdenskrig”, men alle maritime emner er velkomne.

Tilmelding skal ske til Stefanie Robl Matzen (stro@museum-sonderjylland.dk) senest d. 1. april 2014.

Deltagerprisen ligger på 2.700 kr (enkeltværelse) og 2.200 kr (dobbeltværelse pr. person) og inkluderer overnatning, forplejning og udflugt.

Prisen for at deltage i konferencen (uden overnatning) ligger på 1.200 kr og bedes overført til:
Reg. nr. 6505
Konto: 3053030725

Entré til aftenforedrag (åbent for alle)  d. 25. april: 50 kr (inkl. kaffe).

Adresser
Højskolen Østersøen:
Flensborgvej 48-50, 6200 Aabenraa. Tlf. 7462 4700
http://www.hojoster.dk
Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa:
H.P.Hanssens Gade 33, 6200 Aabenraa. Tlf. 7462 2645.
aabenraa@museum-sonderjylland.dk

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Afhandlingen er indleveret til bedømmelse

Efter tre spændende år har jeg i dag indleveret min ph.d.-afhandling til bedømmelse. 

Nu venter jeg i spænding…Nyt billede (1)

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

I krig for Danmark – ny serie på DR K

Det nye år begynder med en række spændende TV-programmer omhandlende interaktionen mellem krig og samfund. Jeg medvirker i den første udsendelse sammen med museumsinspektør Anton Englert fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde og adjunkt Lasse Sonne fra SAXO-Instituttet på Københavns Universitet.

Jeg er meget spændt på at se resultatet, og vil helt sikkert følge med når de øvrige udsendelser i serien bliver vist.

Programmet er som følger:

551px-DR_K_logo.svg

Mandage Kl. 20:50

6. januar: Kampen om danerne 

13. januar: På korstog mod øst 

20. januar: Stormen på København 

27. januar: For konge og fædreland 

3. februar: Kampen om Als
 
10. februar: I tysk tjeneste 

God fornøjelse og godt nytår

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Langskib holder pause: nye indlæg kommer først i 2014

Min blog langskib holder pause i 2013. Men bare rolig, i 2014 vender jeg tilbage med nyt fra den maritimhistoriske verden.

God vind til alle i det nye år.

Foto: Louise Kæmpe Henriksen.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Herresejlads 2012: Troense og Svendborg

Herresejladsen i 2012 (30. august til 1. september) gik fra Skælskør over Rute T og efterfølgende kurs mod Thurø med Fyn om styrbord og Langeland om bagbord. Rundt om Thurø Rev og så kurs mod Troense, hvor vi gik i havn (se første billede nedenfor).

I Troense, den gamle have- og søfartsby, gik vi dagen efter en tur i byen, og så de mange smalle og lange frugthaver, og de fine gamle skipperhuse. Senere samme dag tog vi turbåden til Valdemar Slot og så Lystbådsmuseet og selve slottet.

En dejlig gåtur hjem ledte os forbi Ole Magnus’ gamle reberbane, og forbi det gamle lodshus (se andet billede nedenfor).

Efter disse dejlige og spændende udflugter, sejlede vi via Svendborg Sund til Svendborg (se tredje billede nedenfor), hvor vi gik i havn og spiste vores traditionsrige herremiddag, med sang og det hele.

Efter morgenmad, dagen efter, sejlede vi hjem til Skælskær.

Årets herresejlads var slut, men forhåbentlig kommer der en ny næste år.

 

Aurora i Troense Havn. I baggrund ses Svendborg Sund. Foto: Morten Ravn

 

Det gamle lodshus i Troense. Der ses ud over Lunkebugten. Foto: Morten Ravn

 

I Svendborg Sund på vej mod Svendborg Havn. Til venstre skipper Anton og til højre styrmand Benjamin. Foto: Morten Ravn

 

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Nyt skib i søen: SKJOLDUNGEN en rekonstruktion af Skuldelev 6

Hurtigt og næsten lydløst gled den nye Skuldelev 6-rekonstruktion i søen, lørdag den 20. oktober. Vejret var varmt og solen skinnede fra en himmel med enkelte skyer. Mange var mødt op for at deltage i søsætningen. Det varme vejr (næsten 20 grader), duften fra sild over bål, violinmusik, samt selvfølgelig det nye skib, skabte en næsten magisk stemning. Der var forår i luften…

Foto: Birthe Milandt

Med den nye rekonstruktion har Vikingeskibsmuseet bygget to forskellige versioner/tolkninger af Skuldelev 6-skibsfundet (den første rekonstruktion hedder Kraka Fyr). Det er således blevet tydeliggjort, at en rekonstruktion er en sandsynliggørelse af et af fortidens skibsfund, ikke en kopi af et af fortidens skibsfund.

Den nye rekonstruktion af Skuldelev 6-skibet blev navngivet af fødevareminister, Mette Gjerskov, og kom til at hedde Skjoldungen. 

Læs mere om byggeprocessen og søsætningen på Vikingeskibsmuseets hjemmeside:

http://www.vikingeskibsmuseet.dk

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

ISBSA 13 Poster

Please follow the link and download my poster presented at the 13th International Symposium on Boat and Ship Archaeology, held in Amsterdam 2012:

https://langskib.files.wordpress.com/2012/08/maritime-communities-of-practice_isbsa-13_version-2_7.pdf

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar